Voksenven

Bliv frivillig

 

Frivilligt arbejde som voksenven

 

 

Hvad er en voksenven?

Som voksenven er du barnets helt egen voksne ven. Den tid I tilbringer sammen, kan gå med at snakke, se film, lave mad, spille fodbold eller gå en tur i skoven. Det er helt op til hver enkelt. Det vigtigste er, at du har tid til barnet og er nærværende, når I er sammen.

Vores voksenvenner fortæller, at samværet med børnene giver dem mange sjove og anderledes oplevelser, som de ellers ikke ville have fået. De nyder at kunne lege igen og få brugt andre sider af sig selv.

Vi formidler kontakten til en voksenven, som vi mener, barnet matcher bedst, og vi ser bl.a. på personlighed, interesser og geografi.

Barnet og voksenvennen støttes undervejs til at blive gode venner, og vi følger venskabet det første år.

Hvad er gevinsten ved at være voksenven?

Et venskab er givende og til glæde for alle tre parter; forældre, barnet og den frivillige voksenven.

Voksenvennerne fortæller, at det er en berigelse at lære et barn at kende - at være tæt på barnets hverdag med de glæder og bekymringer, det indebærer - at følge med i et barns udvikling og opleve stolthed og glæde over barnets fremskridt. De fortæller, at i forhold til, hvor lidt tid man som frivillig voksenven egentlig investerer i sit venskab, får man rigtig meget igen. "Man bruger så lidt tid på det, men man får så meget igen. For mig er det her også et frirum. Jeg får energi og overskud efter en dag med Jonathan." siger voksenven Peter om sit venskab med Jonathan til Samvirke. I samme interview fortæller Jonathan også, at han værdsætter sit venskab med Peter: "Jeg kan spørge Peter om ting, som jeg måske ikke har lyst til at snakke med klassekameraterne eller min mor om."

Børns Voksenvenner støtter ihærdigt, at man bliver meget glad for at være voksenven. De fleste barn/voksenforhold varer i mange år, og mange voksenvenner har oplevet at se barnet vokse op og udvikle sig til et harmonisk ungt menneske.

 

 

Fakta og forventninger

Vi skaber venskaber for børn typisk i alderen 6 til 14 år, og som udgangspunkt matcher vi kun børn og voksne af samme køn. Som voksenven forventes det hverken fra forældrene eller foreningens side, at du indgår i resten af familien med andet end de nødvendige praktiske aftaler som eksempelvis afhentning.

I takt med, at venskabet bliver tættere, oplever vi ofte, at man helt naturligt bliver inviteret til hinandens fødselsdage, familiefester og lignende.

 

 

Godkendelsesforløb for frivillige voksenvenner

Godkendelsesproceduren for voksenvenner er et væsentligt element.

I den første tid søger vi at lære den nye frivillige godt at kende. Det gør vi for at sikre, at ansøgeren er ressourcestærk, og har det rette engagement, den fornødne ansvarsbevidsthed og lyst til at involvere sig.

Derudover skal den frivillige kunne fremvise personlig straffeattest og give tilladelse til indhentning af børneattest på dig og andre i din husstand over 15 år.

Sådan bliver du voksenven

Trin 1

Trin 2

Trin 3

Trin 4

Trin 5

Oplysningsskema. Du går ind på dette link og udfylder oplysningsskemaet.

Inden du udfylder skemaet er du velkommen til at kontakte Børns Voksenvenner Odense telefonisk eller på mail.

Du behøver ikke være at afklaret, før du udfylder skemaet eller tager tager kontakt til foreningen.

Møde. Du vil herefter blive kontaktet af foreningen, som vil invitere dig til et møde med en matcher fra foreningen. Mødets formål er at informere dig grundigt om foreningens arbejde, så du bedre kan træffe beslutningen om at blive voksenven. Vi vil også meget gerne høre lidt om dig.

Hjemmebesøg. Efter mødet får du lov til at sove på de informationer, som vi har givet dig, og du kan vurdere, om det at blive voksenven er det rigtige for dig.

Ønsker du derefter at fortsætte, vil to personer fra foreningen besøge dig for at lære dig rigtig godt at kende med henblik på at kunne skabe et godt match til dig. Dine besvarelser på oplysningsskemaet (jf. trin 1) danner udgangspunkt for en mere uddybende snak om dine overvejelser og motivation for at blive voksenven.

Kursus. Du deltager i et kursus, som er oblikatorisk for alle frivillige, der ønsker at være voksenven. Længden af kurset svarer til en hel undervisningsdag og afholdes over to aftener.

Godkendelse. Endelig godkendelse som voksenven, og du er nu klar til et match.

Se hvordan matchforløbet foregår her.

Børns Voksenvenner Odense

 

Borgernes Hus

Østre Stationsvej 15, 2.sal

5000 Odense

Tlf: 29 26 78 42

Email:odense@voksenven.dk

Landsforeningen Børns Voksenvenner

 

Frederiksberg Allé 17, 4.sal

1820 Frederiksberg

Tlf: 70 70 71 77

Email: laf@voksenven.dk